Tror du, at du behøver at være professionel campist eller en fuldblods udelivsperson for at have det sjovt på en campingtur? Sådan hænger det ikke sammen! Med den rigtige indstilling og grundig planlægning kan din campingtur være ligeså sjov og vellykket som for garvede campister. 

Når alt kommer til alt, så handler camping om at ‘connecte’ med sine medcampister såvel som med naturen. Desuden er der mange i vores moderne verden, der vælger at tage på campingferie for at koble fra – både fra job og deadlines, men også fra teknologi. Hverdagen hos mange mennesker i Danmark er ganske hektisk med konstante e-mails, sociale medier og andre notifikationer på telefonen, som umuliggør fordybelse og total afslapning. En campingferie er den perfekte mulighed for at lukke ned for sit teknologiske liv og virkelig blive i ét med naturen. For at opleve det langsomme og ægte campingliv, kan du overveje undlade al teknologi på din ferie, også selvom det kan være angstprovokerende!

Så hvordan kan du sikre dig at din campingtur er den absolutte bedste? I denne artikel bringer vi vores bedste planlægningstips som kan gøre udgangspunktet for din campingferie allerbedst.

Find den perfekte campingplads

Beslutningen om hvor du vil campere er det første skridt til en god ferie. Beslut dig for om leder efter nogle fjernt og privat, eller om du vil finde et sted, som giver dig mulighed for at møde andre mennesker, som også nyder campingferiens søde liv. Når først du ved, hvad du leder efter, kan du starte jagten på det perfekte sted. 

Vælg det rigtige tidspunkt

Afhængig af hvilket tidspunkt på året, du tager afsted på campingferie, får du meget forskellige oplevelser. Hvis du skal afsted med hele familien inklusiv børn, så kan du selvfølgelig blive nødt til at tage afsted i skolernes ferie. Men det er også i disse uger, hvor campingpladserne for alvor summer af liv og man nemt kan falde i snak med medcampisterne på campingpladsen. I højsæsonen skal man kunne omfavne og nyde, at der sker en masse aktiviteter og at lydniveauet fra legende børn er højt. Hvis du vælger at tage på campingferie for at blive ét med naturen, skal du måske overveje at vælge en uge, hvor børn normalvis går i skole. 

Planlæg dine aktiviteter hjemmefra

En campingtur er ikke fuldendt uden aktiviteter. Lige meget om du helst vil sidde ved lejrbålet og kigge ind i flammerne, mens du griller skumfiduser – eller om du nyder at tage på vandretur i den omkringliggende natur i timevis, så er det godt at have gjort sig nogle tanker, inden man tager afsted.

Man må ikke gå ned på udstyr og det gælder også, når man skal campere. Hvis du på forhånd har gjort dig det klart, at du gerne vil vandre naturen tynd, så husk at anskaffe dig vandrestøvler og gå dem til, inden du tager på campingferie. Hvis du har besluttet at vie turen til at lære at lave mad over bål, så print nogle opskrifter ud og investér eventuelt i udstyr, som muliggør madlavning over levende ild.

Lav en pakkeliste til camping

Det er essentielt at lave en pakkeliste, når man skal campere – især hvis du ikke er en garvet campist. Det er ikke sikkert, at der er butikker i nærheden af din campingplads, så det kan godt betale sig at skrive de ting ned, som er vigtige at huske på ferien.

Hvad du skal skrive ned på listen afhænger selvfølgelig af tingene gennemgået foroven: hvor du skal campere, på hvilket tidspunkt du skal afsted og hvilke aktiviteter, du gerne vil lave. Derudover kan det være en god idé at pakke en lommelygte eller hovedlampe til de mørke aftener, lommekniv, førstehjælpskasse, lighter eller tændstikker, regntøj og spil.